Spring til indhold
AI Ordbog

AI Ordbog

GDPR

EU's databeskyttelsesforordning, der gælder, når en virksomhed bruger AI på personoplysninger.

Kristian Primdal Skrevet og redigeret af Kristian Primdal · Sidst opdateret 23. oktober 2026

Indhold

Hvad er GDPR?

GDPR er EU’s databeskyttelsesforordning. På dansk hedder den databeskyttelsesforordningen. Den regulerer, hvordan virksomheder og myndigheder må behandle personoplysninger. Den har gældet siden 25. maj 2018.

En personoplysning er alt, der kan knyttes til en person. Det gælder navn, mail, telefonnummer, CPR-nummer, et foto og en kundehistorik. GDPR skelner ikke mellem AI og andre systemer. Reglerne gælder, så snart persondata bliver behandlet.

Hvorfor betyder GDPR noget for AI?

Når en ansat sætter en mail fra en kunde ind i et AI-værktøj, behandler firmaet persondata. Det samme gælder et CV i en screening eller en lydfil fra et møde. Virksomheden er dataansvarlig. Leverandøren af AI-værktøjet er typisk databehandler.

Det giver nogle krav, du skal have styr på:

  1. Grundlag. Der skal være et lovligt grundlag for at bruge oplysningerne, og formålet skal være klart.
  2. Databehandleraftale. GDPR artikel 28 kræver en aftale med leverandøren.
  3. Overførsel. Sendes data ud af EU, skal der være et grundlag for det.
  4. Konsekvensanalyse. Ved høj risiko for personerne skal der laves en DPIA, før I går i gang.
  5. Mindst muligt data. Brug kun de oplysninger, opgaven kræver.

GDPR og AI i praksis

Et tænkt eksempel: Et rekrutteringsfirma med 20 ansatte vil bruge AI til at lave resuméer af ansøgninger. Firmaet vælger et værktøj med en erhvervsplan og en databehandleraftale. Det tjekker, hvor data ligger, og hvor længe de gemmes. Da AI’en påvirker, hvem der går videre, laver firmaet en konsekvensanalyse.

Det modsatte eksempel: En medarbejder sætter en kundeliste ind i en privat AI-konto. Der er ingen aftale med leverandøren, og data kan blive brugt til træning. Det er svært at forsvare efter GDPR.

GDPR og AI-forordningen

GDPR og AI-forordningen gælder side om side. GDPR handler om persondata. AI-forordningen handler om AI-systemer og deres risiko. En AI, der sorterer ansøgere, er omfattet af begge.

Hvor får du hjælp?

Datatilsynet har en side om kunstig intelligens. Den har en skabelon til en konsekvensanalyse ved brug af AI. Sammen med Digitaliseringsstyrelsen driver Datatilsynet også en regulatorisk sandkasse for AI. Teksten her er ikke juridisk rådgivning.

Kilder

Kilderne er set 23. oktober 2026.


FAQ

Gælder GDPR, når vi bruger ChatGPT eller Copilot?

Ja, hvis I lægger personoplysninger ind. Det gælder fx navne, mails fra kunder og oplysninger om medarbejdere. I er dataansvarlige og skal have et grundlag for behandlingen og en databehandleraftale med leverandøren.

Hvad er forskellen på GDPR og AI-forordningen?

GDPR beskytter personoplysninger. AI-forordningen regulerer AI-systemer ud fra risiko. Begge kan gælde på én gang. Bruger I AI på persondata, skal I overholde begge.

Hvem fører tilsyn med GDPR i Danmark?

Datatilsynet. Det har en side om kunstig intelligens med vejledning og en skabelon til konsekvensanalyse ved AI.


Relaterede termer