AI-politik

Hvad er en AI-politik?

En AI-politik er virksomhedens skrevne aftale om brug af AI i arbejdet. Den svarer på fire spørgsmål. Hvilke værktøjer må vi bruge? Til hvilke opgaver? Med hvilke data? Og hvem tjekker resultatet?

Politikken er ikke en strategi. En AI-strategi handler om hvor virksomheden vil hen med AI. Politikken handler om hvad medarbejderne må i dag.

Den opstår typisk fordi folk allerede bruger AI. Uden en politik bruger de gratis konti, og data ender hos leverandører uden aftale. Det kaldes shadow AI.

Hvad loven siger

EU AI Act kræver ikke en skreven AI-politik. Artikel 4 handler om AI-kendskab. Den har gældt siden 2. februar 2025. I den oprindelige tekst skulle virksomheder sikre et tilstrækkeligt AI-kendskab hos de ansatte, der bruger AI.

EU’s ændringsforordning om AI, den såkaldte Digital Omnibus (forordning 2026/1744), trådte i kraft 27. juli 2026. Den ændrede artikel 4. Nu skal virksomheder træffe tiltag, der støtter AI-kendskab. De skal ikke længere garantere et bestemt niveau hos hver enkelt. Nationale myndigheder kan føre tilsyn med reglen fra august 2026.

Kommissionens spørgsmål og svar om AI-kendskab siger, at man ikke skal have et certifikat. Man bør dog kunne vise, hvad man har gjort. En kort politik og en kort oplæring er en enkel måde at gøre det på. Læs mere i guiden til EU AI Act for små virksomheder.

GDPR gælder også. Sætter en ansat data om personer ind i et værktøj, som I ikke har en aftale med, er det virksomheden, der hæfter.

Hvad står der i en god AI-politik?

1. Godkendte værktøjer. Navngiv dem, og nævn hvilken konto der skal bruges. Erhvervskonti har andre vilkår for data end gratis konti.
2. Data der aldrig må indsættes. For eksempel personnumre, helbredsdata, kundekontrakter, adgangskoder og kildekode fra kunder.
3. Kontrol af resultatet. Hvem læser et AI-udkast før det sendes til en kunde? AI kan tage fejl og skrive det med stor sikkerhed.
4. Mærkning. Skal det fremgå, når en tekst eller et billede er lavet med AI?
5. En person at spørge. Én navngiven person, der kan sige ja eller nej til et nyt værktøj.
6. Dato for næste gennemgang. Værktøjerne ændrer sig hurtigt.

Et eksempel

En tænkt installationsvirksomhed med 30-40 ansatte bruger allerede AI. Kontoret skriver tilbud med en chatbot. Montørerne oversætter manualer med en app. Ingen har aftalt noget.

Ejeren skriver en side. Der står, at kontoret bruger en erhvervskonto til tilbud. Kundenavne og priser må gerne bruges der, fordi virksomheden har en databehandleraftale. Personnumre må aldrig bruges. Projektlederen læser alle tilbud før de sendes. Nye værktøjer skal godkendes af kontorchefen. Siden bliver gennemgået på et personalemøde.

Det skal du passe på

For lang. En politik på tolv sider bliver ikke læst. Skriv det, folk skal vide i hverdagen.

Kun forbud. Et forbud uden et godkendt alternativ flytter brugen over på private telefoner. Giv folk et værktøj, de må bruge.

Glemt opdatering. Et værktøj kan ændre sine vilkår for data. Sæt en dato for næste gennemgang.

Skrevet uden dem, der bruger AI. Spørg først, hvad folk faktisk bruger. Ellers regulerer politikken noget andet end virkeligheden.

Hvis I endnu ikke er gået i gang med AI, så læs Fjern før I tilføjer AI. En politik er nemmere at skrive, når I ved hvilke opgaver AI skal løse.

Kilder

Kontrolleret 16. oktober 2026.

• EU-Kommissionen: AI Literacy, Questions & Answers
• EUR-Lex: forordning (EU) 2026/1744 om ændring af AI-forordningen
• EU-Kommissionen: AI Omnibus enters into force (27. juli 2026)
• Digitaliseringsstyrelsen: Guide til virksomheder om ansvarlig anvendelse af generativ kunstig intelligens
• Dansk Industri: Personalepolitik om brug af generativ AI