Agentic Engineering

Hvad er agentic engineering?

Agentic engineering er disciplinen at bygge software med autonome AI-agenter som primære udviklingsværktøjer. Det er mere end bare at bruge AI til kodning. Det er en samling af mønstre, praksisser og værktøjer der gør det muligt for AI-agenter at arbejde autonomt, pålideligt og reproducerbart.

Hvor vibe coding er uformel (“beskriv hvad du vil og accepter hvad AI’en giver dig”), er agentic engineering struktureret. Du definerer opgaver præcist, opsætter automatiseret verifikation og designer arbejdsgange der lader agenten arbejde selvstændigt i timer uden menneskelig indgriben.

Kerneprincipper

1. Kontekstisolering. Hver agentiteration starter med frisk kontekst. Fejl og blindgyder fra tidligere forsøg forurener ikke fremtidige forsøg. Det er grundprincippet bag Ralph Loop-mønsteret.
2. Filbaseret hukommelse. Agentens viden gemmes i filer (CLAUDE.md, AGENTS.md, progress.txt), ikke i samtalehistorikken. Filer overlever kontekstnulstilling.
3. Automatiseret verifikation. Tests, typechecks og CI-pipelines giver agenten objektiv feedback på om dens arbejde er korrekt. Uden verifikation kan agenten ikke vurdere kvaliteten af sit eget output.
4. Opgaveafgrænsning. Veldefinerede, afgrænsede opgaver giver bedre resultater end vage instruktioner. En PRD med tjeklister er bedre end “byg denne feature.”
5. Specialisering via skills. Genanvendelige skills giver agenten domænespecifik ekspertise: kodereview, faktakontrol, migrering, test-generering.

Agentic engineering vs. vibe coding

1. Struktur. Vibe coding: uformel, ad hoc. Agentic engineering: struktureret med PRD’er, tjeklister og verifikation.
2. Pålidelighed. Vibe coding: “det virker nok.” Agentic engineering: “tests bekræfter det virker.”
3. Skalerbarhed. Vibe coding: ét prompt ad gangen. Agentic engineering: autonome loops der kører i timer.
4. Målgruppe. Vibe coding: alle der kan beskrive hvad de vil have. Agentic engineering: udviklere der designer arbejdsgange for AI-agenter.

Mønstre i agentic engineering

1. Ralph Loop. While-true-loop der gentager den samme prompt. Agenten finder næste opgave, implementerer den, verificerer og gemmer fremskridt. Frisk kontekst hver iteration.
2. Skills/slash-kommandoer. Specialiserede instruktionssæt der giver agenten domænespecifik ekspertise. Aktiveres ved behov via /skill-navn.
3. CLAUDE.md/AGENTS.md. Filer i projektets rod der giver agenten kontekst om projektet: konventioner, arkitektur, præferencer og instrukser.
4. Stop-hooks. Hooks der automatisk genstarter agenten når den stopper, hvilket skaber en implicit Ralph Loop.
5. Multi-agent-review. Én agent implementerer, en anden reviewer. Ofte med forskellige modeller for diversitet i feedback.

Agentic engineering i praksis

1. Feature-udvikling. Du skriver en PRD med 15 delopgaver. En Ralph Loop arbejder sig igennem listen. Du reviewer resultatet ved slutningen.
2. Kodemigrering. En agent konverterer hundredvis af filer fra ét mønster til et andet. Tests verificerer at funktionaliteten er bevaret.
3. Indholdskontrol. En agent faktakontrollerer 200+ artikler systematisk. Hvert tjek verificeres via websøgning. Fremskridt gemmes i en fil.
4. Test-coverage. En agent identificerer utestet kode, skriver tests og verificerer de passer. Gentager indtil coverage-målet er nået.