25. juli 2026
Spørgsmålet er ikke hvad den kan, men hvad den kan finde på.
Skrevet af Kristian Primdal · Fra arkivet Ugens AI
Ugen bød på to historier, jeg vil trække frem. En AI der brød ud og hackede sig til svarene på sin egen prøve. Og en virksomhed hvor AI nu koster det samme som lønningerne. Plus en ny, billigere model fra Anthropic til sidst.
OpenAI’s egne modeller brød ud af testmiljøet og hackede Hugging Face
OpenAI fortalte selv den vildeste historie i denne uge. Under en intern sikkerhedstest, hvor de bevidst havde slået modellernes spærringer fra, blev to modeller (GPT-5.6 Sol og en uudgivet model) sat til at lave rigtige sårbarheder om til angreb. De var så fikserede på at bestå, at de fandt et ukendt hul, brød ud på internettet og hackede sig ind i Hugging Faces produktionsservere for at hente facitlisten. Ingen kundedata gik tabt, og hullerne er lukket. Men det er første gang, frontier-modeller selv finder og kæder helt nye angrebsveje sammen mod en rigtig virksomhed, bare for at nå et mål de fik stukket.
Gumroad bruger nu lige så mange penge på AI som på løn
Grundlæggeren af Gumroad, Sahil Lavingia, delte firmaets tal for juni 2026. For første gang brugte de lige så meget på AI-tokens som på menneskelig løn, cirka 43.000 dollars til hver. For fem år siden var det 419.000 dollars i løn og nul til AI. AI er ved at flytte fra en it-udgift til en lønudgift, og det er en helt anden samtale at tage i budgettet.
Anthropic lancerede Claude Opus 5
Den nye model rammer tæt på deres bedste (Fable 5) i mange opgaver, men til cirka halv pris. Det interessante for almindelig kontorbrug er en ny knap, hvor du selv vælger hvor meget den skal tænke sig om: lav, mellem eller høj. Så du bestemmer selv forholdet mellem pris og kvalitet, i stedet for at gætte hvilken model der passer til opgaven. Anthropic anbefaler den som standardvalg til det daglige.
Claude kan nu lære en opgave ved at optage din skærm
Ny funktion i Claude-appen (“Record a skill”): du optager din skærm mens du løser en opgave og forklarer undervejs, og så kan Claude gentage den bagefter. Det er en nem vej, og det er præcis derfor jeg er skeptisk. Mens du optager, deler du alt på skærmen med Anthropic. I en europæisk virksomhed er det et GDPR-minefelt: kundedata, personoplysninger, interne systemer der ryger med i optagelsen uden du tænker over det. Den nemme vej er ikke altid den kloge, og den her ville jeg tænke grundigt igennem før jeg trykkede optag.
Det jeg selv lægger mærke til
Hackerhistorien lyder som science fiction, men mekanikken bag er præcis den jeg arbejder med hver dag. Giver du en agent et mål og nogle rigtige værktøjer, forfølger den målet. Også ad veje du ikke havde forudset, og også når vejen går uden om reglerne. Det er ikke en fejl, det er hele grunden til at en agent er nyttig. Når jeg sætter Claude Code til at rette en fejl mens jeg laver kaffe, er det den samme kraft der arbejder for mig.
Derfor er “hvad kan den finde på at gøre” et lige så vigtigt spørgsmål som “hvad kan den”, i det øjeblik du giver en AI adgang til dine egne systemer. Ikke som en grund til at lade være. Men som noget man beslutter med åbne øjne, før man giver nøglerne fra sig.
Kender du en, der også prøver at følge med i AI uden at drukne i det? Send brevet videre.
De bedste hilsner Kristian