Grill me: lad AI interviewe dig, før den laver opgaven

Grill me betyder, at du beder AI om at interviewe dig, før den laver opgaven. I stedet for at skrive den perfekte prompt skriver du to linjer og lader AI’en stille spørgsmålene. Den spørger i runder, til den kender dine forudsætninger, dine valg og de undtagelser, du aldrig ville have skrevet ned. Først når I er enige om, hvad der er besluttet, laver den opgaven.

Det giver bedre svar af en enkel grund. Det meste af det, AI’en mangler, sidder i dit hoved. Det er så selvfølgeligt for dig, at du ikke tænker på at skrive det. Når AI’en spørger, kommer det ud.

Guiden er til dig, der bruger ChatGPT, Claude eller Copilot i hverdagen og er træt af at rette det første svar til. Du får en dansk prompt, du kan kopiere, og seks eksempler fra almindelige virksomheder. Du får også den fælde, der følger med: at svare ja til alt, hvad AI’en foreslår.

Hurtige svar

Hvad er det? En måde at bruge AI på, hvor den interviewer dig om opgaven, før den løser den. Navnet kommer fra Matt Pococks skill grill-me. To grill someone er engelsk for at udspørge nogen hårdt.

Hvad får du ud af det? Et svar, der passer til din situation og ikke til en gennemsnitlig virksomhed. Og en liste over de beslutninger, der ligger bag, som du kan genbruge.

Hvad kræver det? En almindelig AI-chat og en prompt. Du skal ikke installere noget.

Hvad er risikoen? At du siger ja til AI’ens forslag i stedet for at tænke selv. Så har du fået en plan, AI’en har skrevet, med dit navn på.

Hvornår skal du lade være? Når opgaven kan beskrives i én sætning. Og når svaret afhænger af, hvordan noget ser ud. Så er det hurtigere at bede om tre udkast og se på dem.

Hvorfor én prompt ikke er nok

Når du skriver en prompt, skriver du det, du kommer i tanke om. Resten ved du bare. Du ved, at kunden blev sur sidste gang, I hævede priserne. Du ved, at fire kunder har en særpris, og at chefen ikke vil have ordet “desværre” i et brev. Intet af det står i prompten, fordi det ikke føles som noget, man skal skrive ned.

AI’en kan ikke se det, du ikke skriver. Den udfylder hullerne med det, der er mest almindeligt. Derfor får du et brev, der kunne være sendt fra hvilken som helst virksomhed. Det er ikke forkert. Det er bare ikke jeres.

Matt Pocock indleder sin samling af skills med et citat fra bogen The Pragmatic Programmer af David Thomas og Andrew Hunt: “No-one knows exactly what they want”. Ingen ved præcis, hvad de vil have. Han skriver, at den mest almindelige fejl i softwareudvikling er, at udvikleren ikke har forstået, hvad kunden ville have. Det har ikke ændret sig, fordi udvikleren nu er en AI. Hans løsning er at lade AI’en stille spørgsmålene.

Det gælder ikke kun software. Hvis du nogensinde har fået et tilbud fra en håndværker, der ikke stillede ét spørgsmål, ved du, hvordan det ender.

Det er ikke dig, der skal lære noget

Grill me ligner undervisning, fordi AI’en stiller spørgsmål. Men retningen er modsat. Når AI er lærer, er det dig, der skal kunne noget bagefter, og AI’en tjekker, om du kan. Det handler guiden om AI som lærer om. Ved grill me er det AI’en, der skal kende din situation. Spørgsmålene er et værktøj til at få det ud af dit hoved og ind i samtalen.

Du bliver tit klogere alligevel. Det sker, når et spørgsmål viser dig en beslutning, du troede, du havde truffet. Men det er en bivirkning, ikke målet.

Hvor idéen kommer fra: Matt Pocock

Matt Pocock er underviser. Han er kendt for kurset Total TypeScript og driver i dag AI Hero. Han deler sine instruktioner til AI-agenter i et åbent repository på GitHub, mattpocock/skills. En skill er en tekstfil med instruktioner, som en AI-agent kan hente frem, når den skal bruge dem. Hvis begrebet er nyt, så se guiden om Claude Skills.

Den første version af grill-me kom i februar 2026. Den var på to sætninger:

På dansk: Interview mig ubarmhjertigt om alle dele af planen, til vi har en fælles forståelse. Gå hver gren af beslutningstræet igennem, og løs afhængighederne mellem beslutningerne én for én.

I marts kom der to sætninger mere til. I en video kalder Pocock dem “the most influential four sentences I’ve ever written”. I sin README kalder han grill-me og grill-with-docs sine mest populære skills. Det er grill-me, der er beregnet til opgaver uden kode.

Sådan virker den i dag

I dag er grill-me kun en indgang. Hele indholdet er én linje, der kalder en anden skill, grilling. Det er den, der rummer metoden. Jeg har læst den version, der lå på GitHub den 19. oktober 2026. Den bygger på fem idéer:

1. Et træ af beslutninger. Opgaven er et træ. Hver beslutning har andre beslutninger, der hænger på den. Hvad prisen stiger med, afhænger ikke af noget. Hvad der sker med kunderne med særpris, afhænger af, om stigningen gælder alle.
2. Runder. AI’en stiller alle de spørgsmål, du kan svare på nu, i én runde. Spørgsmål, der afhænger af et svar, du ikke har givet endnu, venter til næste runde. Pocock skriver, at 13 spørgsmål typisk bliver til cirka tre runder.
3. En anbefaling ved hvert spørgsmål. Spørgsmålene er nummererede, og hvert har AI’ens anbefalede svar. Spørgsmålet er formuleret, så “ja” betyder, at du tager anbefalingen. Du kan svare “1 ja, 2 nej, 3 det andet forslag”.
4. Fakta er AI’ens job, beslutninger er dine. Hvis svaret står i materialet, skal AI’en selv finde det. Den må ikke spørge dig om noget, den kan slå op. Men den må heller ikke træffe dine beslutninger.
5. En fælles forståelse til sidst. Når der ikke er flere spørgsmål, venter AI’en, til du bekræfter, at I er enige. Først derefter må den handle.

Pococks egen dokumentation peger på to steder, hvor det går galt. AI’en vælger spørgsmålene for en runde efter skøn og kan tage fejl. Så kan et svar i runden ændre et andet spørgsmål i samme runde. Det eneste, der hjælper, er at sige det, så åbner den grenen igen. Svagere og hurtigere modeller springer også tit slutningen over. De stiller et par spørgsmål og går i gang. Derfor står der i prompten nedenfor, at den ikke må lave opgaven, før du har godkendt listen.

Anthropic, der laver Claude, giver det samme råd. I deres vejledning til Claude Code hedder et afsnit “Let Claude interview you”. Prompten i afsnittet beder Claude om ikke at stille de indlysende spørgsmål, men grave i de svære dele, man ikke selv har tænkt over.

Sådan gør du i en almindelig chat

Pococks skills er skrevet til kodeagenter som Claude Code og Codex. Du kan ikke bare uploade grill-me i ChatGPT, for den består kun af en henvisning til grilling. Men idéen er let at tage med. Den kræver bare en prompt.

Prompten nedenfor er min egen. Den bygger på idéerne i grilling og på Anthropics råd, men den er ikke en oversættelse af Pococks tekst. Jeg har tilføjet to ting: at “ved ikke” er et gyldigt svar, og at AI’en skal skrive en liste til sidst.

Jeg skal [beskriv opgaven kort, fx: skrive et brev til vores kunder om nye priser fra 1. januar].

Før du laver noget, skal du interviewe mig. Bliv ved, til du ved alt det, du har brug for, og vi er enige om, hvad der skal laves.

Sådan gør du:
1. Se opgaven som et træ af beslutninger. Nogle beslutninger afhænger af andre.
2. Stil spørgsmålene i runder. Tag kun de spørgsmål med, jeg kan svare på nu. Gem spørgsmål, der afhænger af et svar, du ikke har fået endnu.
3. Giv hvert spørgsmål et nummer, så jeg kan svare med numre.
4. Skriv under hvert spørgsmål, hvad du vil anbefale, og hvorfor. Brug én linje.
5. Spørg om det svære. Spring det over, der er indlysende.
6. Spørg ikke om noget, der står i det materiale, jeg giver dig. Find det selv, og skriv, hvad du fandt.
7. Beslutningerne er mine. Svar ikke selv på dem, og gå ikke ud fra noget uden at spørge.
8. Hvis jeg svarer "ved ikke", så skriv det op som et åbent punkt, og gå videre.
9. Når du ikke har flere spørgsmål, så skriv en kort liste over det, vi har besluttet, og det, der stadig er åbent. Lav ikke selve opgaven, før jeg har sagt, at listen er rigtig.

Her er det, jeg har: [indsæt tekst eller vedhæft filer]

Når listen er godkendt, skriver du bare: “Lav nu [opgaven] ud fra listen. Markér de steder, hvor du har måttet gætte.” Gør det i samme samtale. Pocock er tydelig på det punkt: værdien ligger i alt det, samtalen nu ved. Starter du forfra i en ny chat, smider du det væk.

Tre ændringer, du kan lave

Svar først, se anbefalingen bagefter. Brug den, når beslutningerne betyder noget. Byt punkt 4 ud med det her:

4. Skriv ikke din anbefaling under spørgsmålene. Når jeg har svaret på en runde, så vis, hvad du ville have anbefalet, og sig, hvor du er uenig med mig og hvorfor.

Ét spørgsmål ad gangen. Runderne er hurtigere, men de kan være meget at læse. Pocock skriver selv, at mange af hans brugere vil have ét spørgsmål ad gangen. Det gælder især folk, der læser langsomt, eller som skriver på et andet sprog end deres eget. Skriv “Stil ét spørgsmål ad gangen” i stedet for punkt 2.

Gem prompten. Hvis du bruger den tit, så læg den i et projekt i ChatGPT eller Claude, lav en Custom GPT, eller gem den som en skill, hvis dit værktøj kan bruge skills. Så skal du kun skrive opgaven. Claude kan, og guiden om Claude Skills viser hvordan.

Sådan får du mest ud af det

• Tal i stedet for at skrive. Brug diktering i appen eller et diktatværktøj. Når du taler, kommer tvivlen og undtagelserne med. Det er dem, AI’en har brug for.
• Giv materialet med fra start. Den gamle mail, prislisten, aftalen, sidste års version. Så kan AI’en selv finde fakta og nøjes med at spørge om beslutningerne.
• Vælg den store model. Pocock skriver, at modellen betyder mere for grilling end for de fleste andre opgaver. Gode spørgsmål kræver, at AI’en ved, hvordan den slags opgaver plejer at gå galt. Vælg den model, der tænker, ikke den hurtige.
• Start i en ny samtale. Ikke oven på en plan, AI’en allerede har skrevet. Så spørger den ind til sit eget forslag i stedet for til dit.

Sådan ser en runde ud

Et konstrueret eksempel. En installatørvirksomhed med 25 ansatte skal hæve priserne. Den administrative medarbejder skriver: “Jeg skal skrive et brev til vores kunder om nye priser fra 1. januar.” Hun vedhæfter prislisten og virksomhedens standardaftale. Første runde ser sådan ud:

Hun svarer: “1: Nej. Materialer stiger ikke, kun timer og kørsel. 2: Ja. 3: Nej. Vi siger det, som det er. Priserne har stået stille i over to år, og det kan vi ikke længere. 4: Mette.”

Det er fire korte svar, og to af dem ændrer brevet. Uden spørgsmål 1 havde brevet nævnt materialer, som ikke stiger. Svaret på 3 gør tonen ærligere, end AI’en havde foreslået. Og nu kan næste runde stille spørgsmål, der ikke gav mening før. Prislisten viser fire kunder med særpris. Skal de have det samme brev? Skal brevet nævne de nye tal, eller skal prislisten vedhæftes?

Fælden: ja, ja, ja

Formatet gør det let at svare. Hvert spørgsmål har en anbefaling, og “ja” betyder, at du tager den. Efter et par runder er det fristende at skrive “ja til det hele”. Anbefalingerne lyder fornuftige, og de er tit gode. Det er netop problemet.

Pocock beskriver det selv i dokumentationen til grill-me. Han kalder det passivitet: at svare “agreed, agreed, agreed” på 40 spørgsmål og ende med en plan, som AI’en har skrevet, og som du har nikket til. Det føles produktivt, fordi det tog lang tid. Men du har ikke besluttet noget, og resultatet ser mere sikkert ud, end det er.

Hvorfor det sker

Der er tre ting, der trækker i samme retning.

Anbefalingen bliver et anker. Når du læser et forslag, før du har tænkt selv, tager du udgangspunkt i det. Zana Buçinca, Maja Barbara Malaya og Krzysztof Gajos fra Harvard undersøgte i 2021, hvordan man får folk til at stole mindre blindt på AI. Det var ikke nok at vise AI’ens forklaring. Det, der hjalp, var at tvinge folk til at tænke selv, fx ved at de skulle træffe deres egen beslutning, før de så AI’ens. Til gengæld kunne deltagerne mindre godt lide de løsninger. De foretrak dem, der krævede mindst, selvom de klarede sig dårligere med dem.

Tillid giver mindre eftertanke. Hao-Ping Lee og seks kolleger fra Microsoft Research og Carnegie Mellon spurgte 319 vidensarbejdere om deres brug af AI. Dem, der havde stor tillid til AI, sagde, at de tænkte mindre kritisk over svarene. Dem, der havde stor tillid til deres egne evner, tænkte mere. Det er en spørgeundersøgelse og ikke et forsøg. Men mønstret passer på grill me: jo bedre anbefalingerne har været, jo lettere glider næste ja.

AI’en vil gerne være enig med dig. Forskere fra Anthropic med Mrinank Sharma i spidsen viste i 2023, at fem AI-assistenter havde en tendens til at sige det, brugeren gerne ville høre. Når brugeren satte spørgsmålstegn ved et rigtigt svar, skiftede de tit mening. For grill me betyder det to ting. Anbefalingerne kan være formet efter det, AI’en tror, du gerne vil have. Og når du siger nej, giver den sig måske for let. Et nej skal derfor have en grund med, og du kan spørge, hvad der taler imod dit eget svar.

Sådan undgår du det

• Svar først på det, der betyder noget. Brug varianten “Svar først” ovenfor. Så bliver AI’ens anbefaling et tjek af dit svar og ikke et anker. Forskerne bag hybrid intelligens ved Aarhus Universitet kalder det “døm før du ser”.
• Sig “ved ikke” og mén det. Pocock kalder det et rigtigt svar. Et spørgsmål, du ikke kan svare på, er et åbent punkt, ikke noget, AI’en skal gætte.
• Sig, når spørgsmålet er forkert. Det er dig, der styrer, hvad opgaven handler om. Pocock skriver, at det er en samtale og ikke et interview.
• Tæl dine nej’er. I Pococks liste over tegn på, at det virker, står der: Du er uenig i noget. En session, hvor du aldrig sagde imod, var en session, du ikke havde brug for.
• Bed om modargumentet. Spørg: “Hvad ville få dig til at anbefale det modsatte?” Det er især nyttigt, når AI’en har givet dig ret lidt for hurtigt.
• Prøv listen af på en kollega. Pococks sidste tegn er, at du kan forsvare hvert valg over for en, der ikke var med. Kan du ikke det, er valget ikke dit endnu.

Ja er stadig et fint svar. Mange anbefalinger er gode, og du skal ikke sige nej for at bevise noget. Men hvert ja skal være et valg, ikke et reflekssvar.

Hvornår grill me passer, og hvornår det ikke gør

Pocock skelner mellem to slags spørgsmål. Nogle kan du svare på ved at tale om dem. Andre kræver, at du ser noget først. “Skal brevet være kort eller langt?” er svært at svare på i abstrakt form. Så bliver AI’en ved med at formulere spørgsmålet om, og du bliver ved med at gætte.

Det tredje punkt hænger sammen med en vane fra hybrid intelligens: bed altid om mindst to muligheder. Når du ser tre udkast side om side, ved du, hvad du vil have. Så kan du gå tilbage til samtalen og svare på én linje.

Seks eksempler fra hverdagen

Eksemplerne er fiktive. De ligner opgaver i danske firmaer med 10 til 250 ansatte. Men de handler ikke om et bestemt firma.

1. Brevet om nye priser

Eksemplet ovenfor. Spørgsmålene finder typisk de kunder, der har en anden aftale, den grund, I vil give, og hvem der tager telefonen bagefter. Det, du får ud, er et brev og en liste over, hvilke kunder der skal have hvilken version.

2. Stillingsopslaget

Et værksted skal ansætte en servicetekniker. Den første prompt er “skriv et stillingsopslag til en servicetekniker”. AI’en spørger om det, der skiller jer fra de andre opslag. Hvordan ser en almindelig dag ud? Er der vagt, og hvor tit? Skal man have kørekort til trailer? Hvad er det, de sidste to nye ikke kunne lide? Hvem holder samtalerne? Det, du får ud, er et opslag, der kun kan handle om jer, og spørgsmål til samtalen.

3. Det, kun Lone ved

En erfaren kollega går på pension om et halvt år. Hun er den eneste, der ved, hvordan specialordrerne bliver prissat. Her er det ikke dig, der skal interviewes. Sæt hende foran en computer med prompten, og lad AI’en interviewe hende om, hvordan hun gør. Skriv i prompten, at hun er den, der svarer, og at resultatet skal være en beskrivelse, en ny kollega kan bruge.

Det er tavs viden, der kommer på skrift. Det er den slags viden, hybrid intelligens handler om, og den forsvinder ellers med personen. Samtalen kan ikke få alt med. Men den kan få det med, Lone ikke selv ville have skrevet ned, fordi det er indlysende for hende.

4. Instruktionen til en AI-assistent

I vil lave en assistent i ChatGPT eller Claude, der skriver første udkast til svar på kundehenvendelser. Før du skriver instruktionen, så lad AI’en interviewe dig om den. Hvad må assistenten aldrig love? Hvornår skal sagen videre til et menneske? Hvilke ord bruger I ikke? Hvad skal den gøre, når kunden er sur? Listen, I ender med, er selve instruktionen. Det er det, guiden om den smarte praktikant kalder den rette viden.

5. Beslutningen om et nyt system

Ledelsen overvejer at skifte økonomisystem. Her er spørgsmålene gode til at få antagelserne frem. Hvad er det præcis, det gamle system ikke kan? Hvem skal bruge det nye hver dag? Hvad sker der med de gamle data? Hvad koster det, hvis det tager tre måneder længere? Det, du får ud, er et kort beslutningsoplæg, hvor antagelserne står for sig selv, så de andre kan sige imod.

Nogle spørgsmål kan kun revisoren svare på. Pocock har en skill til det, to-questionnaire. Den laver et spørgeskema til den person, der kan svare. Det kan du også gøre i chatten: “Lav de åbne punkter, som kun revisoren kan svare på, til en kort mail med spørgsmål.”

6. Briefet til en leverandør

I skal have en ny hjemmeside, og bureauet beder om et brief. AI’en spørger om det, bureauet ellers ville spørge om på første møde, og om det, de ikke ville spørge om. Hvem skal siden overbevise? Hvad skal en besøgende kunne gøre på et minut? Hvad har I prøvet før, som ikke virkede? Hvem godkender? Det, du får ud, er et brief, der sparer jer for et møde, og en liste over det, I ikke var enige om internt.

Efter samtalen: gem det, I fik ud

Du får mere ud af samtalen end selve opgaven. Du får også en liste over beslutninger, og den skal gemmes. Der er to grunde.

Næste gang, du skal lave noget lignende, kan du lægge listen ind fra start. Så starter AI’en, hvor du slap. Og listen er noget, andre kan læse. En kollega kan se, hvorfor brevet blev, som det blev, uden at læse 40 spørgsmål.

Du kan bede om det direkte: “Skriv listen over beslutninger som et kort dokument, jeg kan gemme og indsætte næste gang. Tag de åbne punkter med.” Gem den i projektet, i den mappe, hvor opgaven bor, eller i jeres fælles dokumenter.

Hvis du bruger Claude Code, Codex eller Copilot

Hvis du allerede arbejder med en kodeagent, kan du installere Pococks skills direkte. Følg vejledningen i hans README. I Claude Code er det én kommando: claude plugin install mattpocock-skills@claude-plugins-official. Så kan du skrive /grill-me.

Tre ting fra hans dokumentation:

• grill-me virker ikke alene. Den har brug for grilling. Installér hele samlingen.
• Hvis du arbejder i et projekt med filer, er grill-with-docs den samme samtale. Den skriver også en ordliste og noterer de vigtige beslutninger undervejs.
• Hvis du vil have ét spørgsmål ad gangen, så skriv When grilling, ask one question at a time. i din CLAUDE.md.

I Claude-appen kan du også uploade skills. Men Pocock skriver selv, at en skill, der henviser til en anden, ikke altid får den anden med. Prompten ovenfor er den sikre vej.

Prøv det i denne uge

1. Vælg én opgave. Tag en, du skal lave alligevel, og hvor du plejer at rette meget i AI’ens første svar. Et tilbud, et brev, en plan eller et opslag.
2. Start en ny samtale. Vælg den store model, indsæt prompten, og vedhæft det materiale, du har.
3. Svar på runderne. Tal i stedet for at skrive, hvis du kan. Svar selv først på de spørgsmål, der betyder noget.
4. Godkend listen. Ret den, til den er rigtig. Lad så AI’en lave opgaven i samme samtale.
5. Sammenlign. Læg resultatet ved siden af det, du plejer at få. Hvis det er bedre, så gem prompten i et projekt eller som en skill, så du kan bruge den igen.

Sådan forklarer du det til dine kolleger

Hvis du skal forklare det på et minut, kan du sige noget i den her stil:

Kilder

• Matt Pocock: mattpocock/skills på GitHub, MIT-licens. Skills og dokumentation læst i versionen fra 19. oktober 2026: grill-me, grilling, dokumentationen til grilling og dokumentationen til grill-me. Den første version af grill-me er fra 25. februar 2026.
• Matt Pocock på YouTube: I stopped using /grill-me for coding. Here’s what I use instead og 9 Things People Get Wrong With My /grill-* skills, 2026.
• David Thomas og Andrew Hunt: The Pragmatic Programmer, 20th Anniversary Edition, Addison-Wesley 2019. Citeret i Pococks README.
• Anthropic: Best practices for Claude Code, afsnittet “Let Claude interview you”.
• Zana Buçinca, Maja Barbara Malaya og Krzysztof Z. Gajos: To Trust or to Think: Cognitive Forcing Functions Can Reduce Overreliance on AI in AI-assisted Decision-making, Proceedings of the ACM on Human-Computer Interaction (CSCW), 2021.
• Hao-Ping Lee, Advait Sarkar, Lev Tankelevitch, Ian Drosos, Sean Rintel, Richard Banks og Nicholas Wilson: The Impact of Generative AI on Critical Thinking, CHI 2025.
• Mrinank Sharma, Meg Tong m.fl.: Towards Understanding Sycophancy in Language Models, ICLR 2024.
• Center for Hybrid Intelligence, Aarhus Universitet: “døm før du ser” og reglen om mindst to muligheder. Gennemgået i guiden om hybrid intelligens.

Om eksemplerne

Eksemplerne med installatøren, værkstedet, Lone, assistenten, økonomisystemet og hjemmesiden er fiktive. De ligner hverdagen i et dansk firma, men de handler ikke om et bestemt firma. Det, der står om Pocock, Anthropic og forskningen, har en kilde, som står ovenfor.