# AI-strategi for virksomheder: hvad det er, og hvordan I laver en på én side

Af Kristian Primdal
Kilde: https://kristianprimdal.dk/guides/ai-strategi-for-virksomheder/
Dato: 2026-03-16
Opdateret: 2026-11-15

Hvad er en AI-strategi, og hvordan laver I en? Fem spørgsmål, en plan på én side og et første forsøg på fire uger. Til ledere i virksomheder med 10 til 250 ansatte.


En AI-strategi er virksomhedens plan for, hvor AI skal gøre arbejdet bedre, hvem der ejer det, hvilke regler der gælder, og hvordan I ser, om det virker. I en virksomhed med 10 til 250 ansatte kan den stå på én side. Den svarer på fem spørgsmål: hvad skal være anderledes, hvilke opgaver først, hvem ejer det, hvad må folk, og hvad rører I ikke. Bagefter kommer ét forsøg på fire uger.

Guiden er til dig, der sidder i ledelsen, eller som har fået AI på bordet uden at have bedt om det. Den forklarer, hvad en AI-strategi er, og hvad den skal indeholde. Den viser en plan på én side, udfyldt for en tænkt virksomhed. Og den gennemgår det første forsøg uge for uge.

## Hvad er en AI-strategi?

Søger du på AI-strategi, finder du skabeloner. [Dansk Industris guide](https://www.danskindustri.dk/vi-radgiver-dig/virksomhedsregler-og-varktojer/ai/styrk-din-forretning-med-ai/en-strategisk-guide-til-at-implementere-ai-i-din-virksomhed/) har 21 punkter. [SAP](https://www.sap.com/denmark/resources/ai-strategy-guide-for-business-leaders) har otte trin. De handler om vision, mål, use cases, data, governance, kompetencer og en køreplan. Det er ikke forkert. Men det er skrevet til en organisation med en strategiafdeling og mange lag af ledere.

Hos jer er ledergruppen måske fire til otte personer. Direktøren kan beslutte noget mandag, og tirsdag er det i gang. Så strategien skal ikke være et dokument, der skal igennem tre udvalg. Den skal være en aftale, som alle i ledergruppen kan gengive.

En AI-strategi er ikke:

- **En IT-plan.** IT kan sætte værktøjet op. Men hvilke opgaver der skal laves om, er en beslutning for ledelsen.
- **Et valg af værktøj.** "Vi har købt Copilot" er et indkøb. Det siger intet om, hvad det skal bruges til.
- **En AI-politik.** Politikken siger, hvad folk må. Strategien siger, hvor I vil hen.

Tre begreber bliver tit blandet sammen. Her er forskellen:

| | AI-strategi | AI-politik | Handlingsplan |
|---|---|---|---|
| Svarer på | Hvor vil vi hen, og hvorfor? | Hvad må vi, og med hvilke data? | Hvad gør vi de næste fire uger? |
| Ejes af | Ledergruppen | Ledergruppen, ofte skrevet af én | Ejeren af forsøget |
| Længde | Én side | Én side | Et par linjer pr. forsøg |
| Opdateres | Hvert kvartal | Når I tager et nyt værktøj i brug | Hver uge under forsøget |

Planen på én side længere nede rummer alle tre. Politikken har sin egen guide: [AI-politik for virksomheder](/guides/ai-politik-for-virksomheder/).

## Hvorfor jeres virksomhed har brug for en

Brugen af AI er steget hurtigt, også i de mindre virksomheder. Danmarks Statistik spørger hvert år virksomheder med mindst 10 ansatte. I 2026 brugte 55 procent af dem med 10 til 49 ansatte AI. Året før var det 37 procent. Hos dem med 100 til 249 ansatte steg tallet fra 62 til 79 procent.

| Antal ansatte | 2025 | 2026 |
|---|---|---|
| 10 til 49 | 37 % | 55 % |
| 50 til 99 | 56 % | 69 % |
| 100 til 249 | 62 % | 79 % |
| 250 og derover | 74 % | 88 % |
| Alle med mindst 10 ansatte | 42 % | 59 % |

Men et ja i statistikken siger ikke, hvordan AI bliver brugt. Dansk Industri spurgte 7.150 virksomheder i juni 2026. 81 procent brugte AI. Hos 45 procent var det dog kun enkelte medarbejdere, der brugte det, når de selv fandt på det. Kun 10 procent brugte AI systematisk i stort set hele virksomheden.

Det er det hul, en strategi skal lukke. Uden en plan sker der typisk tre ting:

- **Folk bruger de værktøjer, de selv har fundet.** Nogle med gratis konti og kundedata. Ingen ved helt, hvad der er lagt ind hvor.
- **Gevinsten forsvinder i småtid.** En sælger sparer en halv time på en mail. Det er godt for sælgeren, men ingen proces er blevet anderledes.
- **Ingen ved, hvad der virker.** Når ingen har målt noget, kan ledelsen ikke beslutte, hvad der skal have flere penge.

En strategi på én side ændrer ikke det hele. Men den giver jer et fælles svar på, hvad AI skal bruges til hos jer. Og den gør det muligt at sige nej til resten.

## Hvad skal en AI-strategi indeholde?

Skabelonerne har mange overskrifter. De fleste giver mening, men de skal fylde meget mindre hos jer. Her er de typiske overskrifter, og hvad de betyder i en virksomhed med 10 til 250 ansatte:

| I skabelonen | Hos jer | Plads på siden |
|---|---|---|
| Vision | Én sætning om, hvad der skal være anderledes om seks måneder | En linje |
| SMART-mål | Et tal, I kan måle, og en dato | En linje pr. forsøg |
| Use cases | Tre opgaver, der går igen hver uge, og den ene, I starter med | Tre linjer |
| Governance | Hvem ejer hvad, og hvem der tjekker resultatet | To navne |
| Data og infrastruktur | Hvilke data der må lægges ind. Integrationer venter, til et forsøg har vist værdi | Henvisning til politikken |
| Etik og lovgivning | GDPR og de få krav i AI-forordningen, der rammer jer | Henvisning til politikken |
| Kompetencer | Hvem der skal lære hvad, og hvornår | En linje |
| Roadmap | Det næste forsøg, ikke de næste tre år | En linje |

Det giver fem ting, der skal være på plads: en retning, de første opgaver, en ejer, regler for værktøjer og data, og et mål med en dato. De fem spørgsmål herunder fører jer frem til dem.

## De fem spørgsmål

Sæt to til tre timer af i ledergruppen. Tag spørgsmålene i rækkefølge, og skriv svarene ned undervejs. Det er første udgave af jeres AI-strategi.

Guiden følger én tænkt virksomhed hele vejen. **Tænkt eksempel:** en installationsvirksomhed inden for VVS og ventilation med 60 ansatte. 40 er montører, og 20 sidder på kontoret med tilbud, projektledelse, planlægning og bogholderi. Virksomheden findes ikke. Tallene er anslåede.

### 1. Hvad skal være anderledes om seks måneder?

Start ikke med et værktøj. Start med det, kunderne eller medarbejderne skal kunne mærke. "Vi skal bruge AI" er ikke en retning. "Tilbud skal ud samme dag, ikke efter tre dage" er.

Spørg også, hvad I vil bruge den tid, I sparer, til. Skal den gå til flere kunder, til bedre kvalitet eller til færre overarbejdstimer? Svaret afgør, hvordan I måler. Og det afgør, om medarbejderne tør vise, hvad de bruger AI til.

Kig gerne på konkurrenterne. Svarer de hurtigere på henvendelser? Sender de tilbud før jer? Det er ikke en grund til at kopiere dem. Men det kan vise, hvor I taber ordrer.

*I eksemplet:* "Om et halvt år skal ingen montør skrive rapport om aftenen. Kunden får den samme dag."

### 2. Hvor bruger vi tid eller mister penge på noget, der går igen?

Bed hver leder om at nævne tre opgaver i sin afdeling. Opgaverne skal gå igen hver uge, tage tid og ligne hinanden fra gang til gang. Tænk på mails, rapporter, tilbud, referater og svar på de samme spørgsmål. Det er den slags opgaver, AI er god til at lave et første udkast af.

Kig også efter de steder, hvor I mister penge. Et tilbud, der tager tre dage, koster ordrer. En glemt opfølgning koster en kunde. En fejl på en faktura koster tid at rette.

Vælg så én opgave at starte med. Den skal gå igen mindst en gang om ugen, og den skal kunne prøves uden at bygge noget. En opgave, der kun kommer en gang om måneden, giver for få gentagelser til at lære af.

Inden I lægger AI på en opgave, så spørg, om alle trinene skal være der. Mange trin findes kun, fordi et tidligere trin gik galt. Det står i [Fjern før I tilføjer AI](/guides/fjern-foer-ai/).

*I eksemplet:* ledergruppen finder servicerapporter, tilbud på større opgaver og svar til kunder, der ringer for at høre, hvornår montøren kommer. De starter med servicerapporterne. De skrives efter hvert besøg, de ligner hinanden, og montørerne bruger tid på dem efter fyraften.

### 3. Hvem ejer det?

AI uden en ejer bliver et sideprojekt. Det dør, første gang der er travlt.

Ledergruppen ejer retningen og reglerne. Hvert forsøg skal have én ejer med tid og mandat til at ændre arbejdsgangen. Vælg ikke ejeren, fordi personen er begejstret for teknologien. Vælg den, der står for arbejdet i forvejen.

*I eksemplet:* Det er servicelederen, der ejer forsøget. Hun har ansvaret for montørerne i forvejen. Direktøren følger det hver anden uge.

### 4. Hvad må folk, og med hvilke data?

Folk skal vide, hvilke værktøjer der er godkendt, og hvilke data der aldrig må lægges ind. De skal også vide, hvem der tjekker resultatet, før det går til en kunde.

Skriv det på én side. Brug forretningsplaner til alt, der indeholder kundedata. CPR-numre, helbredsoplysninger og adgangskoder skal aldrig ind i et AI-værktøj. Er I i tvivl om værktøjet, så se [guiden til AI-værktøj til virksomheden](/guides/ai-vaerktoej-til-virksomheden/).

*I eksemplet:* Montørerne må bruge den plan, firmaet har købt. Kundens navn og adresse må gerne stå i noten. Montøren læser rapporten og siger god for den, før den går til kunden.

### 5. Hvad er vi nervøse for, og hvad rører vi ikke?

Spørgsmålet er ubehageligt, og derfor bliver det tit sprunget over. Måske frygter I, at medarbejderne føler sig truede. Måske er I usikre på, om I kan stole på det, AI skriver. Skriv bekymringerne ned. Det, der ikke bliver sagt højt, bremser arbejdet senere.

Skriv også ned, hvad der bevidst venter. Et nyt ERP-system eller en afdeling midt i en omlægning skal ikke også have et AI-forsøg. Så er det et valg og ikke noget, I har glemt.

*I eksemplet:* ledergruppen er nervøs for, at montørerne ser det som kontrol. De beslutter, at tallene kun bruges til at vurdere forsøget og ikke til at måle den enkelte. Lagerstyringen venter, fordi et nyt system er på vej.

## Planen på én side

<figure class="guide-diagram" style="margin:3rem 0">
<div class="guide-diagram-scroll" style="overflow-x:auto">
<svg xmlns="http://www.w3.org/2000/svg" viewBox="0 0 480 393" width="100%" role="img" aria-label="En plan, I kan bruge. Opgave: Hvad vil vi gøre lettere?. Forsøg: Hvad prøver vi først?. Ansvar: Hvem driver det frem?. Mål: Hvordan ser vi, om det virker?." style="font-family:inherit;max-width:632px;margin:auto">
<text x="8" y="32" font-size="24" font-weight="600" fill="#111111">En plan, I kan bruge</text>
<rect x="8" y="65" width="228" height="148" rx="10" fill="#fafafa" stroke="#e5e5e5"/>
<text x="24" y="100" font-size="22" font-weight="600" fill="#111111">Opgave</text>
<text x="24" y="135" font-size="19" font-weight="400" fill="#444444">Hvad vil vi gøre</text>
<text x="24" y="160" font-size="19" font-weight="400" fill="#444444">lettere?</text>
<rect x="244" y="65" width="228" height="148" rx="10" fill="#fafafa" stroke="#e5e5e5"/>
<text x="260" y="100" font-size="22" font-weight="600" fill="#111111">Forsøg</text>
<text x="260" y="135" font-size="19" font-weight="400" fill="#444444">Hvad prøver vi</text>
<text x="260" y="160" font-size="19" font-weight="400" fill="#444444">først?</text>
<rect x="8" y="229" width="228" height="148" rx="10" fill="#fafafa" stroke="#e5e5e5"/>
<text x="24" y="264" font-size="22" font-weight="600" fill="#111111">Ansvar</text>
<text x="24" y="299" font-size="19" font-weight="400" fill="#444444">Hvem driver det</text>
<text x="24" y="324" font-size="19" font-weight="400" fill="#444444">frem?</text>
<rect x="244" y="229" width="228" height="148" rx="10" fill="#fafafa" stroke="#e5e5e5"/>
<text x="260" y="264" font-size="22" font-weight="600" fill="#111111">Mål</text>
<text x="260" y="299" font-size="19" font-weight="400" fill="#444444">Hvordan ser vi, om</text>
<text x="260" y="324" font-size="19" font-weight="400" fill="#444444">det virker?</text>
</svg>
</div>
<figcaption class="mt-3 text-sm leading-6 text-mist-600">Saml opgave, forsøg, ansvar og mål på én side.</figcaption>
</figure>

Svarene fra de fem spørgsmål skal samles på én side. Øverst står retningen i én sætning. Under den er der fire felter.

**Opgave.** De tre opgaver, I fandt, og den ene, I starter med. Vær konkret. Ikke "administration", men "servicerapporter efter hvert besøg".

**Forsøg.** Hvad I prøver, med hvilket værktøj, hvor mange personer og hvad det koster. Start med det værktøj, I allerede har, hvis det kan klare opgaven.

**Ansvar.** Ejeren af forsøget og den i ledergruppen, der følger det. To navne, ikke en afdeling.

**Mål.** Hvordan det ser ud i dag, hvad I vil nå, og datoen for evalueringen. Skriv tallet for i dag ned, før I starter. Ellers kan I ikke se, om noget er blevet bedre. Det står mere om det i [Sådan måler I, om AI virker](/guides/maal-om-ai-virker/).

Nederst står to linjer: en henvisning til jeres AI-politik og det, I bevidst ikke rører.

### Sådan kan siden se ud

**Tænkt eksempel**, installationsvirksomheden med 60 ansatte:

> **Retning:** Om et halvt år skal ingen montør skrive rapport om aftenen. Kunden får den samme dag.
>
> **Opgave:** Servicerapporter. Senere: tilbud på større opgaver og svar til kunder, der ringer om tider.
>
> **Forsøg:** 5 servicemontører taler en note ind efter hvert besøg. AI laver et udkast til rapporten ud fra noten og en fast skabelon. Montøren retter og sender. Fem licenser til en forretningsplan koster ca. 800 kr. om måneden.
>
> **Ansvar:** Servicelederen ejer forsøget. Direktøren følger det hver anden uge.
>
> **Mål:** I dag anslået 30 minutter pr. montør pr. dag, og rapporten når kunden efter to til tre dage. Mål: 15 minutter og samme dag. Ingen flere fejl i materialelisten end i dag. Evaluering om fire uger.
>
> **Regler:** Se AI-politikken. Montøren godkender hver rapport. **Venter:** lagerstyring.

Det er hele strategien i første udgave. Den kan læses på to minutter, og alle i ledergruppen kan forklare den.

### Hvad koster værktøjet?

I en virksomhed med flere ansatte skal I bruge en forretningsplan med fælles administration, ikke private konti. Her er listepriserne for de almindelige planer:

<table>
  <thead>
    <tr><th>Abonnement</th><th>Listepris</th><th>Ca. kr./md</th><th>Hvad du får</th></tr>
  </thead>
  <tbody>
    <tr>
      <td><a href="https://chatgpt.com/pricing/" target="_blank" rel="noopener noreferrer" class="text-mist-950 underline decoration-mist-300 hover:decoration-mist-950 transition-colors">ChatGPT Business</a></td>
      <td>160 kr./bruger/md (130 kr. ved årlig betaling)</td>
      <td>160 kr./bruger</td>
      <td>Fælles arbejdsrum og admin. Hold på 2-200 personer</td>
    </tr>
    <tr>
      <td><a href="https://claude.com/pricing" target="_blank" rel="noopener noreferrer" class="text-mist-950 underline decoration-mist-300 hover:decoration-mist-950 transition-colors">Claude Team</a></td>
      <td>$25/bruger/md ($20 ved årlig betaling)</td>
      <td>165 kr./bruger</td>
      <td>Fælles arbejdsrum og admin. Hold på 2-150 personer</td>
    </tr>
    <tr>
      <td><a href="https://www.microsoft.com/da-dk/microsoft-365-copilot/business?market=dk" target="_blank" rel="noopener noreferrer" class="text-mist-950 underline decoration-mist-300 hover:decoration-mist-950 transition-colors">Microsoft 365 Copilot Business</a></td>
      <td>162,96 kr./bruger/md (135,80 kr. ved årlig binding)</td>
      <td>165 kr./bruger</td>
      <td>Copilot i Word, Excel, Outlook og Teams. Tilkøb til et Microsoft 365 Business-abonnement</td>
    </tr>
    <tr>
      <td><a href="https://workspace.google.com/intl/da/pricing.html" target="_blank" rel="noopener noreferrer" class="text-mist-950 underline decoration-mist-300 hover:decoration-mist-950 transition-colors">Google Workspace Business Standard</a></td>
      <td>€13,60/bruger/md ved 1 års binding</td>
      <td>100 kr./bruger</td>
      <td>Gemini i Gmail, Docs, Meet og de andre Workspace-apps</td>
    </tr>
  </tbody>
</table>
<p class="mt-3 text-sm text-mist-500">Listepriser fra udbydernes egne prissider, tjekket 16. oktober 2026. Omregnet med Danmarks Nationalbanks kurs 16. oktober 2026: 1 USD = 6,64 kr. og 1 EUR = 7,47 kr. Afrundet til nærmeste 5 kr. Anthropic, Microsoft og Google Workspace oplyser priser uden moms. OpenAI viser ChatGPT Go, Plus og Pro med moms. Google AI og ChatGPT Business oplyser det ikke på prissiden.</p>


Har I Microsoft 365 i forvejen, så start med at se, hvad Copilot Chat kan, før I køber mere. Hvordan I vælger mellem planerne, står i [guiden til AI-værktøj til virksomheden](/guides/ai-vaerktoej-til-virksomheden/).

## Det første forsøg: fire uger

Et forsøg skal lære jer noget. Det gør det kun, hvis I har skrevet ned, hvor I starter, og hvad I vil se.

### Før start: skriv tallet for i dag ned

Mål den valgte opgave i en uge, før AI kommer ind. Hvor lang tid tager den? Hvor tit skal noget rettes bagefter? Hvornår når resultatet kunden? Et simpelt ark er nok.

### Uge 1: sæt det op med få personer

Vælg tre til fem personer, der laver opgaven i forvejen. Sæt værktøjet op, og lav skabelonen sammen med dem. Brug rigtige sager fra deres hverdag, ikke opdigtede eksempler.

Hvis forsøget kræver en integration med jeres ERP eller CRM, før det kan starte, er det for stort. Find en version, der kan prøves med kopier og indsæt.

Gode første forsøg er udkast til mails og rapporter. Det kan også være referater, resuméer af lange tekster eller svar på spørgsmål, der går igen. Dårlige første forsøg er en chatbot, der svarer kunderne direkte. Det samme gælder automatisk fakturering og en AI-agent, der selv handler i jeres systemer.

### Uge 2 og 3: brug det i hverdagen

Nu skal værktøjet bruges på hver eneste sag, ikke kun når der er tid. Ejeren samler op en gang om ugen. Hvad virker? Hvor skal skabelonen rettes? Hvor laver AI fejl?

De første udkast er sjældent gode nok. Giv mere at arbejde med: en god rapport som eksempel, en kort beskrivelse af kunden, de ord I altid bruger. Det rykker mere end at finde den perfekte formulering.

### Uge 4: evaluer i ledergruppen

Mål opgaven igen på samme måde som før start. Ejeren fremlægger tre ting: tallet før og efter, hvad der gik galt, og hvad medarbejderne siger. Så beslutter ledergruppen ét af tre:

- **Fortsæt.** Rul det ud til flere, og vælg næste opgave fra listen.
- **Ret.** Opgaven er rigtig, men skabelonen, værktøjet eller arbejdsgangen skal ændres. Kør to uger mere.
- **Stop.** Opgaven passede ikke. Skriv ned hvorfor, og tag den næste.

Et stop er ikke en fiasko. Det er en opgave, I ikke skal bruge penge på.

### Regnestykket i eksemplet

**Tænkt regneeksempel:** Af de 40 montører kører 12 med service. Hvis hver af dem bruger 30 minutter om dagen på rapporter, er det 6 timer om dagen. Med 220 arbejdsdage er det cirka 1.300 timer om året. Halveres tiden, er det anslået 650 timer om året, når alle 12 er med.

Regnestykket er ikke målt. Det viser, hvorfor tallet før start skal skrives ned. Uden det kan I ikke se, om tiden faktisk faldt. Husk også prisen på den anden side: montøren skal stadig læse hver rapport, og fejl i materialelisten koster mere end de minutter, der blev sparet.

<figure class="hi-editorial-break">
  <img src="/assets/ai-strategi-for-virksomheder/arbejdet.webp" width="1536" height="1024" loading="lazy" decoding="async" alt="Tre ledere drøfter en plan på ét ark ved et mødebord.">
  <figcaption>Planen kan stå på et ark, når den starter i en opgave, I kender.<span class="hi-illustration-credit">AI-genereret illustration. Ikke en gengivelse af konkrete personer eller virksomheder.</span></figcaption>
</figure>

## Når planen skal vokse

Siden skal ikke blive længere med tiden. Den skal opdateres hvert kvartal i ledergruppen. Tag disse spørgsmål:

- Hvilke forsøg er afsluttet, og hvad blev besluttet?
- Hvad er det næste forsøg, og hvem ejer det?
- Passer retningen stadig?
- Er der kommet nye værktøjer eller nye regler, der ændrer noget?

Efter to eller tre forsøg kommer der typisk tre ting til:

**Træning i bredden.** Når de første forsøg virker, vil flere være med. AI-forordningen kræver også, at I støtter medarbejdernes AI-færdigheder. Det står i [guiden om artikel 4](/guides/ai-act-artikel-4/).

**En proces i dybden.** Et forsøg sparer tid på én opgave. Næste skridt er at tage en hel proces, fx fra henvendelse til faktura, og lave den om. Det kræver en ejer, der kan bestemme på tværs af afdelinger.

**Data og integrationer.** Først nu giver det mening at se på, om AI skal kunne læse jeres systemer. Før forsøgene har vist, hvad der skal bygges, er det et gæt.

Vil I se, hvordan de første seks måneder kan hænge sammen, så læs [Sådan ville jeg starte et AI-program](/guides/start-et-ai-program/). Hvad ledelsen selv skal kunne, står i [AI for ledere](/guides/ai-for-ledere/).

## Faldgruber

**For meget på én gang.** Fem forsøg i fem afdelinger lyder ambitiøst. Men ingen af dem får nok opmærksomhed til at lære jer noget. Start med ét. Tag det næste, når det første er evalueret.

**Strategien bliver IT's projekt.** IT kan sætte værktøjer op. Men hvis ledelsen ikke ejer retningen, bliver det et indkøb og ikke en ændring i arbejdet.

**Ingen tal fra før.** Uden en måling før start ender evalueringen med "det føles hurtigere". Det er ikke nok til at beslutte, om det skal rulles ud.

**Kundedata i private konti.** Medarbejdere, der ikke har fået et godkendt værktøj, finder selv et. Giv dem en forretningsplan og en politik, før forbud bliver nødvendige.

**Frygt, ingen taler om.** Medarbejderne tænker måske, at AI skal erstatte dem, selvom de ikke siger det. Sig højt, hvad den sparede tid skal bruges til. Lad dem, der laver opgaven, være med til at bygge skabelonen.

**Evigt research.** Ledergruppen læser artikler, ser demoer og sammenligner værktøjer i månedsvis. I mellemtiden bruger medarbejderne det, de selv har fundet. Vælg et værktøj til forsøget. I kan skifte senere.

## AI-strategi og loven

Strategien skal forholde sig til to regelsæt: GDPR og EU's [AI-forordning](/ordbog/eu-ai-act/). For de fleste virksomheder med 10 til 250 ansatte er kravene til at overskue.

AI-forordningen skelner mellem dem, der udvikler AI, og dem, der bruger det. De fleste af jer bruger. Det giver jer færre krav. Status, tjekket november 2026:

- **Siden 2. februar 2025:** I skal støtte medarbejdernes AI-færdigheder (artikel 4). Kravet blev gjort blødere, da en ændring af forordningen trådte i kraft 27. juli 2026.
- **Siden 2. august 2026:** Krav om gennemsigtighed. Fx skal folk vide, når de taler med en chatbot.
- **Fra 2. december 2027:** Krav til højrisiko-systemer i bilag III, fx AI til at sortere jobansøgere eller vurdere kreditværdighed.
- **Fra 2. august 2028:** Krav til AI i regulerede produkter i bilag I, fx maskiner.

Bruger I AI til at skrive mails og rapporter, er I ikke i højrisiko. Bruger I AI i rekruttering, skal I planlægge efter december 2027 og tale med leverandøren i god tid.

I praksis er det nok at føre en liste over de AI-værktøjer, I bruger, hvad I bruger dem til, og hvilke data der kommer ind. Den liste hører til jeres AI-politik. Mere står i [guiden til EU AI Act](/guides/eu-ai-act-for-smaa-virksomheder/).

## Hvad er Danmarks strategi for kunstig intelligens?

Søger man på AI-strategi, er mange af svarene fra staten og EU. De handler om samfundet, ikke om jeres virksomhed. Her er det korte overblik:

- **National strategi for kunstig intelligens** fra marts 2019. Udgivet af Finansministeriet og Erhvervsministeriet.
- **Strategisk indsats for kunstig intelligens** fra december 2024. Udgivet af Digitaliseringsministeriet. Den har fire nye initiativer: en taskforce for AI i den offentlige sektor, et Center for kunstig intelligens i samfundet, en sikker platform til danske sprogmodeller og fri adgang til danske tekstdata.
- **Danmarks digitaliseringsstrategi** med 29 initiativer og 740 mio. kr. fra 2024 til 2027. To af initiativerne handler om AI.
- **En regulatorisk sandkasse** hos Digitaliseringsstyrelsen. Her kan virksomheder, der udvikler AI, få vejledning om AI-forordningen og GDPR.
- **EU's Apply AI-strategi** fra oktober 2025. Den skal især få flere små og mellemstore virksomheder til at bruge AI.

Ingen af dem fortæller jer, hvilken opgave I skal starte med. Men sandkassen kan være nyttig, hvis I selv udvikler en AI-løsning.

## Skal I have hjælp udefra?

Ikke for at lave første udgave. De fem spørgsmål og planen på én side kan I lave selv. Når I har gjort det, ved I også, hvad I faktisk mangler.

Hjælp udefra giver mening, når ledergruppen ikke selv har brugt AI nok til at vurdere svarene. Eller når I vil lave en hel proces om og mangler én, der har gjort det før. Hos Primux har jeg et [AI-forløb for ledelsen](https://primux.dk/ai-forloeb-for-ledelsen/), hvor ledergruppen arbejder med AI på sine egne opgaver.

Start ikke med at skrive. Start med mødet: to til tre timer, fem spørgsmål, én side og ét forsøg.

## Relateret i ordbogen

Begreber fra denne guide, som du kan slå op:

- **[AI-strategi](/ordbog/ai-strategi/)**: definitionen
- **[AI-politik](/ordbog/ai-politik/)**: reglerne for værktøjer og data
- **[AI implementering](/guides/ai-implementering/)**: hele processen trin for trin
- **[AI-modenhed](/ordbog/ai-modenhed-ai-maturity/)**: fem niveauer at måle jer på
- **[AI-readiness](/ordbog/ai-readiness/)**: om virksomheden er klar til at starte
- **[AI governance](/ordbog/ai-governance/)**: rammen for ansvar og kontrol
- **[ROI af AI](/ordbog/roi-af-ai/)**: sådan regner I afkastet ud
- **[Use case](/ordbog/use-case/)**: hvordan I vælger den rigtige opgave
- **[AI literacy](/ordbog/ai-literacy/)**: de færdigheder, medarbejderne skal have

## Kilder

Tjekket 15. november 2026.

- Danmarks Statistik: [tabel ITAV28](https://www.statistikbanken.dk/ITAV28), opdateret 15. september 2026. Den viser, hvor mange der bruger AI, efter antal ansatte. Tal for 2025 og 2026. Tallene dækker private byerhverv, men ikke råstoffer og finans.
- Christian Bartels Kastrup, Dansk Industri: [AI-virksomheder har øget både vækst og beskæftigelse](https://www.danskindustri.dk/arkiv/analyser/2026/09/ai-virksomheder-har-oget-bade-vakst-og-beskaftigelse/), september 2026. Survey fra juni 2026 med svar fra 7.150 virksomheder.
- Digitaliseringsstyrelsen: [Danmarks strategier for kunstig intelligens](https://digst.dk/kunstig-intelligens/strategier-for-kunstig-intelligens/). Digitaliseringsstrategien og den regulatoriske sandkasse.
- Digitaliseringsministeriet: [Strategisk indsats for kunstig intelligens](https://cdn2.gopublic.dk/digmin/Media/638687214351712933/Strategisk%20indsats%20for%20kunstig%20intelligens.pdf), december 2024.
- Finansministeriet og Erhvervsministeriet: [National strategi for kunstig intelligens](https://regeringen.dk/media/1kmjh4pv/ai-strategi_web.pdf), marts 2019.
- Europa-Kommissionen: [Apply AI Strategy](https://digital-strategy.ec.europa.eu/en/policies/apply-ai).
- Europa-Kommissionen: [AI Omnibus enters into force](https://digital-strategy.ec.europa.eu/en/news/ai-omnibus-enters-force), juli 2026. Nye datoer for højrisiko og det blødere krav om AI-færdigheder.
- [AI-forordningen, (EU) 2024/1689](https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/?uri=OJ:L_202401689) og [ændringsforordningen (EU) 2026/1744](https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/?uri=OJ:L_202601744).
- Dansk Industri: [En strategisk guide til at implementere AI i din virksomhed](https://www.danskindustri.dk/vi-radgiver-dig/virksomhedsregler-og-varktojer/ai/styrk-din-forretning-med-ai/en-strategisk-guide-til-at-implementere-ai-i-din-virksomhed/) og SAP: [Sådan opbygger du en effektiv AI-strategi](https://www.sap.com/denmark/resources/ai-strategy-guide-for-business-leaders). Eksempler på skabeloner med 21 punkter og otte trin.
- Priserne kommer fra leverandørernes egne prissider. Datoen for sidste tjek står under tabellen.

## Om eksemplerne

Den første udgave fra marts 2026 var skrevet til ejere af virksomheder med under 20 ansatte. Den havde navne og nogle steder byer på tænkte eksempler. Det kunne få dem til at ligne rigtige kunder. Det var de ikke. I september 2026 fjernede jeg navnene og byerne. I november 2026 er guiden skrevet om til ledere i virksomheder med 10 til 250 ansatte.

Installationsvirksomheden og dens folk er tænkte. Tal for tid og udbytte er anslåede, ikke målte. Brug dem som afsæt for jeres eget forsøg. Et dokumenteret forløb står under [case studies](/case-studies/).



## Ofte stillede spørgsmål

### Hvad er en AI-strategi?

En AI-strategi er virksomhedens plan for, hvor AI skal gøre arbejdet bedre, hvem der ejer det, hvilke regler der gælder, og hvordan I ser, om det virker. Den starter i forretningen, ikke i et værktøj. I en virksomhed med 10 til 250 ansatte kan den stå på én side.

### Hvad skal en AI-strategi indeholde?

Fem ting: en retning (hvad skal være anderledes om seks måneder), de første opgaver, en ejer, regler for værktøjer og data, og et mål med en dato. Det, skabelonerne kalder vision, use cases, governance og roadmap, passer ind i de fem felter.

### Hvad er forskellen på en AI-strategi og en AI-politik?

Strategien siger, hvad I vil bruge AI til og hvorfor. Politikken siger, hvad medarbejderne må: hvilke værktøjer, hvilke data og hvem der tjekker resultatet. Politikken er en del af strategien. Den kan ikke stå alene, for den siger ikke, hvor I vil hen.

### Hvor lang tid tager det at lave en AI-strategi?

Første udgave tager et møde på to til tre timer i ledergruppen. Så kommer et forsøg på fire uger, og ved evalueringen retter I planen. En strategi, der tager et halvt år at skrive, er forældet, når den er færdig, fordi værktøjerne skifter flere gange om året.

### Hvad er Danmarks strategi for kunstig intelligens?

Danmark fik en national strategi for kunstig intelligens i marts 2019. I december 2024 kom regeringens Strategisk indsats for kunstig intelligens med fire nye initiativer. De sætter rammer for samfundet og den offentlige sektor. De er ikke en plan for jeres virksomhed, men Digitaliseringsstyrelsens sandkasse kan hjælpe, hvis I selv udvikler AI.

### Er det sikkert at bruge kundernes data i AI?

Det afhænger af planen. Forretningsplaner som ChatGPT Business, Claude Team og Microsoft 365 Copilot bruger som udgangspunkt ikke jeres data til at træne modellerne. Gratis og private planer kan gøre det, alt efter indstillingerne. Brug forretningsplaner til alt med kundedata, og skriv i jeres AI-politik, hvilke data der aldrig må lægges ind.
